Kategori: Teknik

  • Skal jeg vælge en billig eller dyr mobiltelefon? 3 fordele og ulemper ved hvert valg

    Skal jeg vælge en billig eller dyr mobiltelefon? 3 fordele og ulemper ved hvert valg

    Der er ikke nogen tvivl om, at en mobiltelefon er en uundværlig del af den moderne tilværelse. For langt de fleste vil privatlivet og arbejdslivet ikke kunne hænge sammen, hvis der ikke er mulighed for at kunne tilgå de mange kvaliteter, en mobiltelefon byder på.

    Spørgsmålet er så bare, om du bør investere i en billig mobiltelefon eller en dyr mobiltelefon? Bør du kaste penge efter det bedste af det bedste, eller kan du i virkeligheden klare dig med de funktioner, en billigere model byder på? Læs denne guide og bliv klogere på, hvilke fordele og ulemper der knytter sig til henholdsvis en dyr og en billig mobiltelefon.

    Betyder prisen en rolle?

    Der findes mange forskellige mobiltelefoner på markedet, og de bliver skabt af mange forskellige producenter fra hele verden. Nogle er meget billige og kan anskaffes i en fart, mens andre er til den dyrere side og er mere eksklusive. Prisen varierer altså meget – medmindre du finder de bedste tilbud på mobiltelefoner – og det er der også en grund til.

    Prisen har nemlig i langt de fleste tilfælde noget at gøre med kvaliteten. Mobiltelefoner sammensættes af mange små komponenter, som skabes af metaller og mineraler, og der kan være stor forskel på, hvor holdbare disse materialer er. På samme tid afhænger batteriet, styresystemet og kameraet også i høj grad af, hvem der står bag designet, og hvor mange timer der er lagt i hver nuance.

    Spørgsmålet er dog stadig, om du behøver at kaste hele din opsparing efter en dyr mobiltelefon, eller om du i virkeligheden ikke mærker den store forskel ved en billigere model?

    Fordele ved en dyr mobiltelefon:

    Fordel 1: Mere behagelig oplevelse

    Dyrere mobiltelefoner indeholder ofte et styresystem, som kan trække en del mere end de billigere modeller. Det kan skyldes, at der er bedre software, eller at selve motoren er bedre designet. Det vil i sidste ende føre til, at du får en hurtigere og mere intuitiv oplevelse, når du trykker rundt på din mobiltelefon.

    Fordel 2: Længere holdbarhed

    Da producenten har bedre muligheder for at investere i materialer af høj kvalitet, kan du også forvente, at din mobiltelefon kan leve i længere tid. Materialerne vil ikke nær så hurtigt blive slidte, og batteriet bliver heller ikke på samme måde drænet for energi. Ofte får du også en bedre garanti på din dyre mobiltelefon, så du kan få den erstattes, hvis der skulle ske en ulykke.

    Fordel 3: Designet ser bedre ud

    Selvom vi ofte får at vide, at man ikke skal skue en hund på hårene, føles det dog mere behageligt at holde om en dyr mobiltelefon, der også ser æstetisk flot ud. Producenterne af dyre mobiltelefoner har ofte mere overskud til at fokusere på designet, og dermed kan du også forvente at få en mobiltelefon, der pryder i din hånd.

    Ulemper ved en dyr mobiltelefon:

    Ulempe 1: Prisen er stor

    Den helt klare ulempe ved en dyr telefon er selvfølgelig, at du betaler en større pris lige fra starten. Selvom en dyr telefon ofte kan holde i længere tid, er det ikke sikkert, at du for evigt vil være tilfreds med den. Måske bliver du træt af designet, eller måske får du lyst til at købe en nyere model; uanset hvad risikerer du, at du bruger mange penge på noget, du måske ikke får nær så meget ud af.

    Ulempe 2: Du er mere udsat

    Jo dyrere smykker, du bærer rundt på, desto mere udsat er du for tyverier – det samme gælder for elektronik. Hvis du går rundt med en mobiltelefon i lommen, risikerer du også, at du på et kort øjeblik bliver frarøvet en masse penge, hvis en langfingret bandit får øje på din dyre elektronik.

    Ulempe 3: Du ligner alle andre

    Hvis du godt kan lide at skille dig ud, bør du muligvis ikke investere i dét, som alle andre også gerne vil eje. De dyreste mobiltelefoner er ofte også de mest populære, og du risikerer altså at være én blandt mange, som går rundt med den samme model i hånden.

    Fordele ved en billig mobiltelefon:

    Fordel 1: Prisen er mere overkommelig

    Det giver selvfølgelig sig selv, men der er ingen vej uden om det; det er en klar fordel, at den billige mobiltelefon er en mindre investering. Du behøver altså ikke at spare op eller arbejde hårdere i længere tid for at få råd til en mobiltelefon, der kan klare de mest basale opgaver i det moderne samfund.

    Fordel 2: Der er ikke stor frygt

    Når du ejer en billigere mobiltelefon, har du heller ikke den samme frygt for, at der skal ske den noget. Hvis du endelig skulle beskadige din mobiltelefon, eller hvis en tyveknægt stikker af med den, er det ikke den største udgift, og du vil sikkert bare kunne købe dig en ny.

    Fordel 3: Du kan skille dig ud

    Hvis du åbner dig selv op for at investere i en billig mobiltelefon, åbner du også dig selv op for et kæmpe marked, hvor der er frit valg på alle hylder. Du slipper altså for at ligne alle andre, fordi du kan bestille en mobiltelefon hjem fra en producent, som ingen andre har hørt om.

    Ulemper ved en billig mobiltelefon:

    Ulempe 1: Holder ikke så længe

    Kvaliteten afhænger ofte af prisen, og jo billigere en mobiltelefon er, desto kortere levetid vil den formentligt have. Producenterne har ikke på samme måde mulighed for at gøre brug af kvalitetsmaterialer og gode batterier, og du kan derfor ikke forvente, at det er en langvarig investering.

    Ulempe 2: Ikke så god ydelse

    På samme måde kan du heller ikke forvente, at styresystemet og alle funktionerne er på niveau med en dyrere model. Du vil formentligt kunne udføre de basale opgaver som opkald, SMS’er, tilgå apps og internettet samt at tage billeder, men der er ingen garanti for, hvor god en oplevelse du får med dette.

    Ulempe 3: Du bliver hurtigere træt af den

    Der er også en risiko for, at du bliver hurtigere træt af din billige mobiltelefon, fordi den ikke har kostet dig nær så meget – både pengemæssigt og følelsesmæssigt. Det kan være, at du hurtigt får øje på en ny, billig mobiltelefon, og før du ved af det, har du på kort tid brugt ligeså mange penge på flere mobiltelefoner, som du kunne have brugt på én dyr mobiltelefon.

  • Vild med at programmere? Her er 5 tips der gør din programmering endnu federe

    Vild med at programmere? Her er 5 tips der gør din programmering endnu federe

    Er du vild med at programmere og udvikle software? Så tænker du nok: Jamen, hvad kan dog gøre det endnu federe? Der er skam en række ting, der muligvis virker en smule banale, men de gør altså en kæmpemæssig forskel på sigt. Så læs med her, og få 5 tips, der helt sikkert gør din programmering federe. 

    1. Få dig noget ordentligt udstyr

    Hvis det skal være rart for dig at programmere dagen lang, har du brug for det allerbedste udstyr, der er at finde på markedet. Det kan være alt lige fra skærm, computer til tastatur, hvor mange bruger et gamer tastatur.

    Men bare fordi noget reklamerer med at være det bedste, og dermed også ofte er temmelig dyrt, er det jo ikke sikkert, at netop det produkt er den bedste løsning for lige netop dig. Her må du prøve lidt forskelligt af, så du ikke bare går på kompromis.

    Du kan også altid forhøre dig hos andre programmører, som helt sikkert også har en holdning til det bedste udstyr til programmering. 

    2. Pas på din ryg og nakke – Sid godt 

    Nu vi er ved udstyr, så er en god stol nok noget af det vigtigste udstyr, som du skal bruge som programmør. Du kommer til at sidde rigtig mange timer foran en skærm, og det er bare hårdt for ryggen. Det er der ikke så meget at gøre ved, men du bør virkelig forebygge ryg- og nakkesmerter.

    Hvis du først bliver ramt af problemer med ryg eller nakke, vil det med garanti gå ud over dit arbejde. Ingen er i stand til at levere et godt stykke arbejde, hvis de har store smerter. Så forebyg smerter med en god gamer stol.

    Der findes utroligt mange forskellige på markedet, så der skal nok være en, der passer til din krop. 

    3. Pauser er vigtige 

    Det her virker måske som en tip, der bare giver sig selv. Så hvorfor er det egentlig med på listen? Jo, det er det skam, fordi mange er dårlige til at give dem selv lov til at holde en pause. Du kommer til at knække, hvis du kører alt for hårdt på.

    Her skal det siges, at der også skal holdes pauser med måde. Du kommer ikke ret langt, hvis du arbejder i 1 time, holder 1,5 times pause, arbejder i 1 time, holder lang pause igen. Sådan fungerer det ikke. Du kan sætte dig nogle mål i stedet. “Nu har jeg have lavet det her færdigt, og så må jeg se et afsnit af min yndlingsserie” eller “Nu sætter jeg en timer på 40 minutter, og så arbejder jeg intenst.

    Derefter kan jeg holde et kvarters pause.” Der er mange måder at gøre det på, og vi arbejder alle forskelligt. Find ud af, hvad der fungerer for dig. 

    4. Hent inspiration hos andre

    Mange af os går rundt med genitanker om os selv. Ingen kan starte ud med at være et rendyrket geni. Det kræver øvelse og mange års erfaring. Lige præcis af den grund er det på ingen måde en skam at søge inspiration hos andre, der arbejder med programmering.

    Der er helt sikkert en masse tips, tricks og ideer at hente. Vi bliver bedre til alle mulige ting gennem hele livet ved netop at spejle os i og lære af andre omkring os.

    Det gælder også færdigheder. Du går jo heller ikke bare i gang med at bage uden en opskrift (som andre som oftest har lavet for dig). 

    5. Få styr på dit kropslige velvære

    Igen et tip, der virker ligegyldigt. Selvfølgelig skal man have det godt for at kunne yde og levere noget rigtig godt. Men derfor kan det alligevel være en god ting at tage et kig på din livsstil og tilværelse.

    Hvordan lever du egentlig? Hvad spiser du? Hvor meget vand drikker du om dagen? Dyrker du noget motion? Får du nok vitaminer? Det er rigtig mange (trælse) spørgsmål, som ikke altid er rare at blive konfronteret med. Men hvis du skal blive særdeles god til at programmere, er det bare vigtigt, at alt spiller på alle måder. Du skal derfor sørge for følgende: 

    • Drik masser af vand, hver dag! Din krop har brug for væske, og det er allerbedst at slukke tørsten i vand, fordi der ingen kalorier er i vand. Du skal som minimum drikke 1 eller 1,5 liter vand i døgnet.
    • Spis sundt og varieret. Du behøver ikke gå på den helt store slankekost, men tænk over, hvad det er, du putter i din mund. Mange har tendens til eksempelvis ikke at spise nok grøntsager, og det er en fatal fejl. 
    • Skru ned for snacks og søde sager. Når man sidder og programmerer, kan man hurtigt komme til at spise lidt for mange snacks og søde sager og drikke sodavand, energidrik, saftevand, osv., og det er bare ikke ret godt for krop og sind. Desværre er det bare ofte den nemme løsning. Forsøg at finde nogle andre mere sunde snacks, som stadig er nemme. Det kunne være frugt, gulerodsstave, nødder eller noget helt fjerde.
    • Dyrk motion. Når du får dette trick, så er det ikke, fordi du skal begynde at løbe 4 gange om ugen. Du behøver slet ikke lægge din livsstil helt om, hvis du ikke er det mest sportslige menneske. Men en lille gåtur om dagen kan gøre underværker. Og du har sikkert hørt det før, men tag nu den trappe i stedet for elevatoren/rulletrapperne. 
Indhold